torsdag den 29. marts 2012

Café Jorden Rundt


The f-word
”The F-word” og ”Sund”
F… dem der river huse ned
Det værste er at de bli’r ved
Store villaer med balkon, anneks og have
Men det mætter jo ikke entreprenørens mave

F… dem der bygger grimme højhuse
Jeg får lyst til at høre hjerneskal knuse
Så kan der bo 20-30 personer
Og entreprenøren tæller bare sine makroner

F… dem der slagter caféen
Det er sgu den anden hånd, der sku’ ha’ haft skeen
Den bygning er indbegrebet af alt der er sundt
Nu sender kommunen den jorden rundt

F… dem der rør ved mit kvarter
Kan I ikke fatte hvad det er der sker?
I snakker moderne: Det er Østerbros redning
Jeg står tilbage med the F-word og en blå ledning

 Udfordring 2: Vi gav hinanden et ord hver (=The F-word og Sund) som skulle indgå i tekst og foto
- og vi havde 15 minutter til at lave " rim i ord og billeder".



Endelig
Endelig I
Endelig tager de den væk
Hvad sku’ den da også ligge her for
Utzon mig her og … pjat

Lange kærlighedsmøder
På vej hjem fra arbejde
I hver sin retning

Den svage susen fra mit blod
Og fra bilerne derude
Når jeg ser på dig

Endnu en stille fadøl før vi skilles
Så bliver du nødt til at lade bilen stå.
Endelig forsvinder den





Endelig II

Nu sørger de, borgerskabet
Pæne Østerbroere og andet godtfolk

Her har de ammet deres børn
Og fodret dem med Øko-Hip

Krammet deres ægtefæller og elskere
Slikket sol på terrassen i røg og damp
Fra biler og lastvognstog

Læst de rigtige aviser
Og måske ment noget om samfundet
Her er en latte ikke bare kaffe med mælk

Dens endeligt er en stor fejl
Et svigt, et sår som vil bløde

Der er intet som solnedgange
men selv her går solen ned i vest

Udfordring 1: Vi startede på ordet 'Endelig' - og havde 15 minutter.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar